5965 6016 kontakt@egedal.nu

Fortællinger fra unge...

DET ER LIDT LANGT, MEN HÅBER I VIL LÆSE MED!

Mange er under den opfattelse, at det at bo på opholdssted er lidt ligesom at være på efterskole. Det vil jeg lige gøre klart. Det er det OVERHOVEDET ikke. Det kan slet ikke sammenlignes.

Det er faktisk behårdt arbejde. Det er et krav, at man arbejder med sig selv. Og det er på ingen måde nemt. Man skal bryde de mønstre, man har haft i mange år for at kunne holde livet ud. Man skal ændre sin tankegang fuldstændig. Og på sigt blive rask nok til at kunne leve og bo alene ude i det virkelige samfund. Jeg går ikke i ekstern skole, fordi det simpelthen er for hårdt, når man samtidig skal arbejde benhårdt med sig selv. Med det sagt, er det ikke, fordi vi ikke laver noget som helst. Lige modsat faktisk, men det foregår bare på vores premisser. Hvilket man også på sigt skal vænnes af med, da hele verden ikke drejer om én enkelt person.

På de sociale medier ser livet på Egedal måske glamourøst og dejligt ud. Det er det ikke.

Jeg kan godt forstå, at man kan blive forvirret over det. Jeg kan godt forstå, at det er mærkeligt, at der ikke længere er “gang i mig”. Jeg kan ikke holde til det “liv” længere. Jeg kan måske være i skole i 45 min, men så skal jeg også have pause. Jeg kan måske gå en tur, men så skal jeg også have pause. Jeg kan måske sidde og small-talke en time, men så skal jeg også have pause.

Det er altid et måske, fordi jeg aldrig ved, hvordan jeg har det. Hvilket er rigtig udmattende. Jeg er meget forsigtig med at lave aftaler, fordi jeg ikke vil skuffe nogen, hvis jeg er nødt til at sige fra. Men nogengange kan jeg sagtens falde tilbage i de gamle mønstre og påtage mig alt for mange ting og lave for mange aftaler. Og det giver gevaldigt bagslag. For mig betyder det, at jeg til sidst ikke kan holde sammen på mig selv længere og ender med at gøre noget rigtig dumt, som jeg senere fortryder.

Man kan så spørge: ,,Jamen, hvorfor fortsætter du så ikke bare med at være i gang?”. Det spørgsmål stiller jeg også mig selv. Svaret er egentligt simpelt. Til sidst falder det ekstremt skrøbelige korthus sammen. Og det er jo heller ikke godt. Det kan faktisk tage mig flere uger at samle mig selv sammen igen. Og udover det, er det ikke meningen, at man bare skal “løbe” fra alt det svære.

 

Det jeg egentlig vil med dette opslag er at fortælle, at det altså ikke er fryd og gammen at bo på opholdssted. Bare fordi man er blevet udskrevet fra psyk, betyder det på ingen måde, at man har det bedre. Ingen er nogensinde blevet rask af at være på en psykiatrisk afdeling.

 

Derudover: Ja, jeg ser glad ud på billeder. Men det er jo et øjebliksbillede. Selvfølgelig kan jeg smile. Jeg har øvet mig i 6 år på at smile, grine og have det sjovt på trods af kaoset og helvedet indeni. Det er en facade. Det I ikke ved er, at måske en halv time efter billedet er taget, er jeg måske stukket af i et psykotisk anfald, fordi jeg vil hoppe ud foran et tog. Jeg vil dø. Eller jeg har skåret mig, så jeg skal en tur på skadestuen. Eller jeg banket hovedet så hårdt i væggen, at der er hul i væggen. Alt det viser man jo ikke på sociale medier. Jeg vil i bund og grund ikke bekymre nogen.

Ja, jeg kan godt være glad, men det varer ca. 3 sekunder. Resten af mine vågne timer er et helvede – en kamp uden lige. Jeg har aldrig oplevet noget SÅ hårdt som at kæmpe mod psykisk sygdom. Og jeg er kun lige begyndt på recovery-processen, hvilket indtil videre kun har givet tilbagefald. Jeg har aldrig haft det værre, TROR jeg. Man kan jo ikke med 100% sikkerhed sige det, men det føles sådan.

 

Mit liv er altså ikke særligt fedt. Jeg er egentlig klar til at give min højre arm for at have et normalt liv og IKKE være psykisk syg. Jeg kan faktisk slet ikke sætte mig ind i, hvordan det er, ikke at have det dårligt. Hvordan føles det? Har man også op- og nedture? Hvis man har en nedtur, hvordan fanden kan man så lade være med at skade sig selv? Det er en gåde for mig.

Derfor kan jeg godt forstå, hvis man ikke som “normalt” menneske kan sætte sig ind i, hvordan det er at være psykisk syg og bo på opholdssted.

 

Håber I fik noget ud af at læse med. Det skader i hvert fald ikke noget at få lidt mere indformation.

behandlingsstedet egedal

Tinghøjvej 8, Vallekilde
4534 hørve
Telefon 5965 6016
kontakt@egedal.nu

cvr: 15658339